Go to Top

Hvorfor vælge Danebo?

Vi ved godt, at det er en særlig fornemmelse at lukke døren bag sig den allersidste gang. Og vi kender alt til den frydefulde fornemmelse af at åbne en ny. Tage et kommende hjem i besiddelse. Måle ud, forestille sig hvor skabet skal stå og hvem der skal have værelset med den allerbedste udsigt.

Drømmene om noget nyt må ikke drukne i tilstandsrapporter og tinglysning – omvendt må du heller ikke overse de ting, der er væsentlige for en god og rentabel handel. Både som køber og sælger skal du have orden i papirerne, og du skal vide, hvilke overvejelser du bør gøre forud for et endeligt køb eller salg.

Så den opgave påtager vi os.

EDC Danebo er Jyllands største mæglerkæde. Vi fastholder ufravigeligt den personlige og nære mæglervirksomhed, men vi udnytter også de klare styrker, der er ved at være størst til din fordel. Vi kender markedet – mere end 50 mæglere og valuarer, 14 forretninger og 2 erhvervsafdelinger fordelt i hele landsdelen betyder, at vi ved, hvilken unik ejendom der befinder sig for enden af vejen. Vi kender udsigten og ved, hvor terrassen er placeret i morgensol.

Når vi formidler boligkøb og -salg, så gør vi det under overskriften ”tættere på”. Det betyder, at vi rent faktisk har en oprigtig både faglig og personlig interesse i, at du finder dig til rette i dit nye hjem. At vi får solgt din bolig, så du kan komme videre i livet og at du kan se og mærke, at vi arbejder for din sag.

Vi lægger en dyd i altid at være nærværende og i øjenhøjde. Derfor har vi samlet alle kompetencerne under samme tag, så hele dit salgsforløb bliver behandlet af samme hænder.  Det giver vores kunder den vigtige tillid som skal til, når man ligger nøglerne til ens højeste værdi, i vores håndflade.

Vi investerer os selv i en bolighandel. Vi tager vare på fremvisningen af din bolig, og det gør vi med stor respekt for, at det er et hjem – ikke kun et hus – vi viser frem.

Vi ser muligheder og sætter os ind i dine og jeres behov. Vi bliver begejstrede, når vi opdager en sag, en bolig, der er perfekt for dig. Vi forestiller os et fremtidigt hjem og føler os – helt ærligt –  privilegerede over, at arbejde med netop det vi gør.

Du skal derfor ikke blive overrasket, hvis vi spørger, om du læser meget. Det er trods alt vigtigt, at der er plads til alle bogreolerne. Du skal heller ikke tage det fortrydeligt op, hvis vi foreslår, at du klipper hækken, inden en fremvisning. Det handler alt sammen om boligformidling til alles bedste. Måske vil du sælge – måske købe, under alle omstændigheder skal det være en god og rentabel oplevelse, og det ved vi en helt masse om.

Vi er gode til det, siger statistikkerne. Dem, og et måske kommende hjem, vil vi gerne vise dig – vil du se?

Går du i salgstanker?
Vi vurderer gratis din bolig

– Beregning af salgspris og overskud
– Forslag til salgsfremmende forbedringer
– Dialog om dit fremtidige boligvalg

Det er naturligvis helt uforpligtigende.

pen
Menu Title